Om os

Velkommen

Kære campinggæster!

Naldmose Strand camping er centralt beliggende på øen Als, og er oprindelig en gammel strandgård.

Beliggende direkte ved Lillebælt og midt i Nørreskoven, ja så fås de naturlige rammer ikke bedre. Ved 5 min. gang gennem skoven, er man i Fynshav. Der ligger bl.a. super brugsen. Fynshav har grillbar, færgehavn, lystbådehavn m.m.
Samtidig er pladsen et centralt udgangspunkt for udflugter til Danfoss Universe, Dybbøl banker, handelsbyerne Sønderborg, Flensborg, og eventuelt et smut med færgen til Fyn eller Ærø.

Selve pladsen er på ca. 150 enheder, delvis anlagt i terrasser, og med store træer, på en del af pladsen. Alle pladserne er med strøm og vi har internet forbindelse.

Fra en del af pladser og hytter er der havudsigt. Der er 2 centralt beliggende sanitetsbygninger, dejlig opholdsrum og kiosk hvor vi selv bager brødet. Derudover en legeplads for 0-10 år ligger centralt på pladsen, og kan overvåges fra en stor del af pladserne, og fra de fleste hytter. På den vestlige del af pladsen er der en hoppepude og en boldbane. Vi har forskellige 2-3 og 4 hjulede køretøjer til fri afbenyttelse for børnene.

Derudover har vi noget af Danmarks bedste bade og fiskevand, børnevenlig strand, badebro, bådslip. I er selvfølgelig velkommen til at medbringe jeres egen båd. I lystbådehavnen er der bådudlejning og mulighed for fisketure med kutter

Et helt specielt kendetegn for pladsen er, at selv om her er fuldt belagt, og børn leger, er her utroligt stille og fredfyldt. Så går du efter afslapning i en storslået natur, så er NaldmoseStrand Camping et rigtig godt valg.

Med venlig hilsen

Campingpladsens ejere