Vandreture m.m.

Vandreture fra Naldmose Camping

Nørreskoven som ligger lige op af campingpladsen giver rig mulighed på gå og vandreture. Der findes to foldere, som fås i butikken som beskriver flere ruter.

Den ene er: Oplev Als, Vandreture på Alsstien.

Kortet i folderen angiver overnatningsmuligheder langs ruten (primitive teltpladser, sheltere og campingpladser) og indkøbsmuligheder. Alternative rund- og dagsruter er også angivet, både afmærkede og ikke afmærkede. Seværdigheder langs ruten er markeret med numre.

Bag på kortet er en mere generel gennemgang af, hvad man kan opleve på ruten. Den starter ved Lillebælt og går gennem en af Danmarks ældste kystskove. Her boede den kendte maler Emil Nolde i nogle år.
En stor del af stien går over privat ejendom, så der opfordres til at tage hensyn. Ruten er først og fremmest for vandrere.

Angående cykling står der i folderen: “Hvis du har en robust cykel er det muligt at cykle det meste af ruten, men husk altid at hensyn til de gående på stien.”

Den anden folder er udgivet af skov og naturstyrelsen. Den har indtegnet ruter i forskellige længder.